Resumé af Babettes gæstebud

Babettes gæstebud handler om den berømte kvindelige kok, Babette, der i 1871 flygter fra urolighederne i den franske hovedstad under Pariserkommunen og ender i Nordnorge hos to fromme provstedøtre.

Babette deltager inden sin flugt i modstanden mod regeringen. Under urolighederne mister hun både sin mand og søn, der bliver henrettet af den berygtede, nådesløse General Galliffet, som Babette også kender som stamgæst fra restauranten Café Anglais, hvor hun er køkkenchef. I nutidens ører klinger ordet café måske ikke særlig fornemt. Men i gamle dage kunne café dække over selv de fineste og mest avancerede køkkener, og Café Anglais var en af datidens dyreste og mest hippe restauranter. 

Babette må flygte fra den kaotiske franske hovedstad, og via forbindelsen til en berømt operasanger ender hun i den lille nordnorske by Berlevåg. Helt heroppe på spidsen af Norge er hun så langt væk, som man overhovedet kan komme på kontinentet – og mange tusind kilometer fra Paris. Et sted, der føles som verdens ende og også en gastronomisk udørk for den franske mesterkok, som flytter ind hos de to fromme og pietistiske søstre Philippa og Martine. I deres husholdning og liv er nydelse og vellevned en stor synd, og mad er noget, man giver til de fattige, og i øvrigt selv kun indtager for at overleve. 

En fransk middag

Da menigheden i det lille nordnorske samfund skal fejre hundredeårsdagen for deres afdøde religiøse overhoved, provsten – som også er Philippa og Martines far – falder det sammen med, at Babette har vundet 10.000 francs i det franske nationallotteri. Martine og Philippa er sikre på, at Babette vil bruge pengene på at rejse tilbage til Paris. I stedet fremsætter hun et ønske om at få lov at tilberede en ægte fransk middag i anledningen af provstens fødselsdag. De to søstre er lettede over, at hun ikke har tænkt sig at rejse fra dem. Og da Babette aldrig i de 14 år, hun har været i huset hos dem, har bedt dem om noget, giver de hende deres velsignelse til at lave et fransk måltid – om end med en vis uro. De har nemlig hørt, at ikke alene spiste man frøer i Frankrig, de små kræ blev også sat til livs under overdådige og ødsle middage, som blev indtaget med nydelse og vellyst.   

Pétroleuse – en kvindelig brandstifter

Uroen har sin berettigelse, for snart drager Babette af sted for “at gøre nogle forberedelser”. Da hun er tilbage igen, begynder det at vælte ind i køkkenet med mærkværdige råvarer og klirrende flasker. Egentlig har søstrene mest af alt lyst til straks at aflyse middagen, men ud over respekten for Babette nærer de også en vis frygt for den franske kvinde, der hvis rygtet taler sandt, var pétroleuse i Paris. En kvindelig, revolutionær brandstifter under Pariserkommunen – og ikke én, man spøger med. 

I stedet for at aflyse middagen beslutter de sig for at varsko de gæster fra menigheden, der skal deltage i provstens fødselsdag. Menighedsmedlemmerne indvilliger i ikke at lade sig mærke med hvad de så end måtte blive udsat for under middagen. De lover hinanden at indtage alt med stoisk ro uden bemærkninger.

General Löwenhielm

Den eneste person, der ikke har fået denne instruks, er General Löwenhielm, der ledsager sin tante til middagen. Han har ikke været i Berlevåg i tredive år, men er kommet tilbage for at ”hvile ud fra sin ansvarsfulde, stærkt optagne tilværelse ved hoffet”. Da han forlod Berlevåg tredive år tidligere, var det som en direkte konsekvens af et mislykket bejleri til Martine. Hans ulykkelige forelskelse blev til et opgør med det lille samfunds snærende bånd, og han besluttede sig at forlade det for evigt. Hans karriere og succes har ført ham vidt omkring i verden, og han har blandt andet slået sine folder på Paris’ glamourøse restauranter – også Café Anglais. General Löwenhielm er altså – ud over Babette – den eneste, der rigtigt har haft kontakt med verden uden for det lille, lukkede landsbysamfund. 

Selve middagen finder sted i Martine og Philippas hjem en vinteraften i Karen Blixens fødeår 1885. De beskedne og musegrå menighedsmedlemmer indfinder sig stille – nervøse for hvad, der venter dem. Men som aftenen skrider frem, bliver det ellers meget kontrollerede og meget lidt snakkesalige selskab mere og mere løssluppent. Det sker i takt med at de vidunderlige retter – Blinis Demidoff, Cailles en Sarchopages og overdådig frugt – sættes til livs i følgeskab med nøje udvalgte vine. 

Flashback til Café Anglais

Under middagen får General Löwenhielm flere kulinariske åbenbaringer – og det gør de andre gæster også. I modsætning til Löwenhielm ved de andre bare ikke hvad, de indtager og hvorfor det løfter deres humør så gevaldigt. Generalen derimod genkender Champagnen, de øvrige vine og middagsretterne. Ikke mindst giver Babettes cailles en sarchophage ham et flashback, der sender ham direkte tilbage til det berømte spisested Café Anglais i Paris, hvilket forvirrer ham totalt. 

Kys i krogene

Da middagen er slut, tager menighedens medlemmer overordentlig varm afsked med hinanden – der bliver endda kysset i krogene i den lille spisestue. Martine og Philippa finder Babette ganske udmattet ude i køkkenet. De formoder, at det er nu, hun vil tage sin afsked og drage tilbage til Paris. Men Babette fortæller dem, at hun har brugt hele sin lotterigevinst på middagen og derfor ikke rejser nogen steder.