Menuen fra Babettes gæstebud


Blixens menu er et vanvidsprojekt at kaste sig ud i. Men jeg har gjort det for at komme helt tæt på Babette og for at finde ud af, hvad Karen Blixen ville.

Det var, da jeg selv lavede maden, at det for alvor gik op for mig, at nok er Babette en stor gastronom, men det var hun aldrig blevet, hvis ikke opfinderen af hende også var det. Babettes middag er en kompositorisk genistreg.

Middagen består af:

Skildpaddesuppe
Blinis Demidoff
Cailles en sarcophage
Frugt – ferskner, figner & druer

Serveret med følgende vine:

Amontillado
Champagne Veuve Clicquot 1860
Clos de Vougeot 1846

VM i køkkenudstyr

Det er krævende at kaste sig ud i projektet. Ikke alene skal man have en ualmindelig god relation til sin bankrådgiver, man skal også være stædig og kompromisløs. Jeg har for eksempel ringet rundt til samtlige små slagterier i Nordsjælland og kimet hele Kødbyen ned for at skaffe kalvehoved til min skildpaddesuppe.

Ægte skildpaddesuppe kan man ikke lave uden at bryde med Washingtonkonventionen, der beskytter truede dyr som havskildpadde mod udryddelse, men det er ingen leg at skaffe ingredienserne til den forlorne heller.

Det kræver også en varm relation til ens bankrådgiver, hvis man skal købe trøfler i knytnævestørrelse.

Også køkkenudstyret skal stå sin prøve. Har du en gryde, der kan rumme et kalvehoved? Og så er der tiden. Min familie har rystet på hovedet ad mig, når de søvndrukne har indfundet sig i køkkenet tidligt om morgenen til synet af mig, der allerede stod bøjet over en gryde med store okseben, selleritoppe og løg stukket med nelliker.

Gastronomi der taler til følelserne

Til gengæld har de cirklet over mine duftende gryder senere på dagen og løftet på lågene for at indånde den mættede og kraftfulde damp fra gryden. Og der har heller ikke været hovedrysten ved middagsbordet. Skildpaddesuppen, der ligner en sjasket, tynd affære, hensatte hele familien i en salig tilstand, og store såvel som små kunne smage, at her var der noget ganske særligt på færde. Ingen andægtig stilhed – der var livsglad snakken om maden, anerkendende nik hele bordet rundt og anmodninger om en portion mere.

Babettes og Blixens menu inklusiv vine er en fuldkommenhed, som sætter sig spor. Ens madliv bliver ikke det samme igen. Det betyder ikke, vi skal have trøfler, vagtler, kaviar og champagne hver dag. Det handler ikke nødvendigvis om dyre råvarer, når noget smager vidunderligt. Det er heller ikke det, Karen Blixen krævede af os. Men hun taler om kogekunsten – og det skal man hæfte sig ved. Gastronomien kan påvirke os ligesom andre kunstformer. Ligesom musik kan få tårerne til at trille eller litteraturen kan gribe os om hjertet, så kan maden også bevæge os. Det har vi måske glemt lidt, når der bliver kørt måltidskasser til matriklen, hvor andre har bestemt indholdet, eller take away-knallerten svinger op foran hoveddøren med aftensmad, som man bare skal vende ud af en plasticbøtte, hvis man da ikke bare spiser direkte af emballagen. Jeg siger ikke, at man skal sige sit job op og gå hjemme for at koge fond til sin familie. Men jeg synes, man kan lære af Babette og Blixen, at gastronomien kan tale til følelserne – og at det kan mærkes ved bordet, når der er nogen, der gør sig umage i køkkenet.

Kunne du tænke dig at lave retterne selv, så klik her og find OPSKRIFTERNE